Indledning
At børn kan rammes af sorg kan ingen umiddelbart forhindre, men som voksne har vi i fællesskab et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.
Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammeraterne på skolen, skilsmisse, langvarig sygdom blandt de nærmeste eller mere betingede kriser som for eksempel misbrug i hjemmet.
Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til, at ledsage børn gennem kriser. Det er samtidig vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i den medmenneskelige støtte.
Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, hvis ”det, der ikke må ske, sker”
Planen lægges på Ingstrup Trivselsskole og børnehaves hjemmeside.
Det er klasselærerens ansvar, at forældrene gøres bekendt med planens indhold. Det er skoleleders ansvar, at der i alle situationer udpeges en person, som har ansvaret for kontakt til hjemmet og senere opfølgning. Omsorgsplanen er et vigtigt led i skole-hjem samarbejdet og skal betragtes som et tilbud til forældrene. Ønsker man at tage imod disse tilbud, er det vigtigt, at hjemmet orienterer skolen, hvis der sket noget alvorligt for ens barn/børn.
Skilsmisse og alvorlig sygdom
Skilsmisse og alvorlig sygdom opleves ofte stærkt, mere intenst og med langvarige reaktioner, men ikke nødvendigvis med meget synlige reaktioner ved det enkelte barn.. Det kan som lærer/pædagog og forældre være vanskeligt at få øje på.
Vælger familien at orientere klasselæreren/pædagogen, hvis en af ovenstående begivenheder indtræffer, kan der ske følgende efter aftale:
- Klasselæreren orienterer alle voksne omkring klassen hurtigst muligt.
- Klasselæreren, evt. i fællesskab med Fritter/børnehave-personale tager kontakt til hjemmet for at aftale, hvordan familien ønsker skolen skal forholde sig.
- Klassen informeres. Her må der være mulighed for, at barnet/familien selv informerer, hvis der er ønsker herom.
- Der afholdes klassemøde, hvor børnene/eleverne får mulighed for at uddybe og sætte ord på deres tanker omkring skilsmisse og alvorlig sygdom.
- Klasselærer/pædagoger yder ekstra omsorg for barnet/familien og sikre sig, at der i barnets/familiens nære miljø findes et godt socialt netværk. Det skal vurderes i hvert enkelt situation, om det er nødvendigt at tilkalde professionel hjælp
- Klasselærer/pædagog sørger for opfølgning. Det væsentligste heri består i at møde barnet/eleven med åbenhed, øget opmærksomhed og omsorg.
Børn i kaos, omsorgssvigt og misbrugssituationer
Når der er formodning om én af ovenstående situationer, sker følgende:
Der afholdes formøde, hvor skolelederen, klasselæreren samt øvrige lærere og pædagoger fra skolen deltager.
Formålet med mødet er, at skaffe sig overblik over situationen og om muligt indhente relevante oplysninger. Herefter drøftes der, hvad der videre skal foretages i sagen.
Besluttes det at gå videre med sagen, afklares følgende:
- Hvordan hjælper vi barnet bedst?
- Hvordan skal skolen forholde sig?
- Hvem sørger for den videre behandling?
- Hvem rådfører sig med socialforvaltningen og sikre sig, at denne giver en tilbagemelding angående forløbet?
- Hvilke forhold skal overvejes med hensyn til kontakten til hjemmet?
Ulykker i skoletiden
Hvis der sker en ulykke på skolen eller i skoletiden, træder følgende forholdsregler i kraft:
- Lærerne/pædagogerne skal altid, i det omfang det er muligt, stoppe eller minimere ulykken.
- Læreren/pædagogen tilkalder hjælp til ulykkesstedet, enten via 112 eller kontakt til skolen. Læreren/pædagogen vurderer i det enkelte tilfælde den bedst egnede måde at tilkalde hjælpen på, afhængig af
- om der er andre voksne tilstede eller i nærheden.
- om der er andre børn tilstede, og om denne/disse kan få del i opgaven.
- Læreren/pædagogen tager først hånd om den forulykkede, herefter tages der vare på de resterende børn på stedet med henblik på at bevare roen.
- Som hovedregel forlader læreren/pædagogen ikke ulykkesstedet før der er kommet assistance til den forulykkede, og ikke før der er taget vare på de øvrige tilstedeværende.
- Når den fornødne assistance er tilkaldt, informerer læreren/pædagogen skolen om ulykken. Herefter har skolelederen ansvaret for at kontakte barnets forældre og komme de forulykkede til assistance.
- Ved skoleleders ankomst overtager han/hun ansvaret for det videre forløb, samt sikre efterfølgende –om nødvendigt, at der tilbydes professionel hjælp til alle involverede, herunder læreren/pædagogen.
- Klassen bør altid ledsages af mindst to voksne. Den ene tager sig af børnene, mens den anden bør ledsage tilskadekomne i ambulancen. Hvis det ikke er muligt med to voksne, skal læreren/pædagogen medbringe en mobiltelefon, således at der straks kan skabes kontakt til skolen.
Efter ulykken:
- Det øvrige personale på skolen orienteres hurtigst muligt.
- Ved alvorlige ulykker afholdes der et møde, hvor skolelederen, klasselæreren/pædagogen, samt øvrigt personale på skolen deltager.
- Formålet med mødet er:
- At skaffe sig overblik over situationen.
- At indhente informationer.
- At aftale, hvem der tager sig at de tilbageblevne klassekammerater.
- At afklare, hvordan skolen skal forholde sig.
- At aftale, hvad der videre skal ske i klassen (besøg, brev, tegning, gave osv.)
Information:
- Særligt berørte elever (søskende) orienteres af den/de lærere/pædagoger der kender dem bedst.
- Skolelederen orienterer skolens øvrige elever.
- Alle hjem orienteres skrifteligt om ulykken.
- Der afholdes forældremøde i den berørte klasse.
- Klasselæreren/pædagogen er ansvarlig for den videre opfølgning mellem klassen, den forulykkede og dennes forældre.
- Krisehjælp kan iværksættes efterfølgende over for de involverede parter herunder også læreren/pædagogen.
Hvis en elev mister en mor/far eller søkende
Den person der først får meddelelsen, giver besked til
- Skoleleder
- Klasselæreren/pædagogen
- SFO/børnehave
Herefter
- Klasselæreren/pædagogen sørger for at skolens øvrige personale informeres om dødsfaldet.
- Til morgensamling inden første time, informerer skolelederen eleverne om dødsfaldet. Dette for at sikre, at alle elever får den samme information.
- Skolelederen udarbejder skrifteligt materiale, så kort og præcist som muligt. Materialet sendes som information til hjemmene.
Klasselæreren/pædagogen kontakter elevens hjem, og på et passende tidspunkt aflægges et besøg, hvis familie ønsker det, med den hensigt at tale om det skete, og om hvad der eventuelt videre skal ske, herunder:
- Information om at klassen vil afholde et klassemøde senere på dagen eller førstkommende skoledag. Pågældende elev kan selv være til stede, det er op til individuel vurdering.
- Hjemmet får anledning til at sige, om der er noget, de selv ønsker, der skal siges eller gøres på klassemødet.
- Der sendes en buket til hjemmet, ledsaget af en personlig hilsen. Klasselæreren/pædagogen har ansvaret herfor.
Første gang eleven møder i skolen efter dødsfaldet:
- Klasselæreren/pædagogen skal altid have første time i det berørte barns klasse, og det er vigtigt, at han/hun er opmærksom på klassens reaktioner. En pårørende kan eventuelt deltage og støtte barnet.
- Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan være tilstede, skal det være en anden person, der er nært tilknyttet klassen.
- Klasselæreren aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.
Sker dødsfaldet i ferier, gennemføres det, der er muligt af proceduren, i ferien – og resten efter skolestart.
Klasselæreren/pædagogen kontakter en forælder i klassen, og denne skal sørge for, at der til afdødes hjem kommer en hilsen fra klassekammerater og forældre. Dette kan være blomster, et brev eller et besøg. Det er vigtigt, at personen viser respekt for de ønsker, som de efterladte har givet udtryk for i samtalen med klasselæreren/pædagogen.
Begravelsesdagen:
- Der afholdes klassemøde om morgenen på begravelsesdagen med emnet: Begravelse.
- Skolen er repræsenteret ved begravelsen, og elever med forældre kan eventuelt deltage.
Senere kan følgende tages op:
- Besøge gravsted
- Emnearbejde: sorg/tab/livsmod m.v.
Hvis en elev mister en nærtstående person
Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som står dem nær, forsvinder eller dør.
Det kan handle om:
- Bedsteforældre, venner og andre. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
- Klasselæreren/pædagogen kan have enesamtale med barnet.
- Husk, vær en god lytter.
- Det er vigtigt, at eleven har en person i skolen at tale med om sorgen.
Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
Lad forældrene og eleven selv afgøre, om de ønsker, at der skal holdes klassemøde.
Ved en elevs forventede dødsfald
Når en elev er alvorligt syg:
- Klasselæreren/pædagogen holder sig ajour ved jævnligt at kontakte familien.
- Klasselæreren/pædagogen støtter klassekammeraterne i at holde forbindelsen med den alvorligt syge elev ved lige.
- Man kan evt. aftale i klassen, at de elever, der kender eleven bedst, sender breve/tegninger og tager på besøg.
Ved en elevs akutte dødsfald
Hvis en elev dør i skoletiden:
- Læreren yder førstehjælp og sørger for at få tilkaldt hjælp, eller sender nogen efter hjælp.
- Er der en anden lærer/voksen til stede, sørger læreren for at blive hos den tilskadekomne/døde og tager med i ambulancen. Pårørende til læreren kontaktes ang. situationen.
- Den anden lærer holder de øvrige elever samlet, og de føres lidt væk fra ulykkesstedet.
- Den anden lære/voksne taler roligt til de øvrige elever og følger dem tilbage til klassen/skolen etc.
- Skolelederen kontaktes.
- Hjemmet kontaktes af skoleleder.
- Fritter kontaktes af skoleleder.
- Skoleleder sikre sig, at ingen elever sendes hjem uden der er en voksen hjemme.
- Skoleleder skriver en kort information om forløbet til alle forældre.
- Skoleleder sørger for, at den lærer, der er taget med på hospitalet, hentes af en kollega/pårørende og at vedkommende ikke er overladt til sig selv hjemme.
Krisehjælp:
- Skoleleder sender bud efter psykologhjælp hos PPR.
- Elever/lærere kan få krisehjælp hvis det ønskes eventuelt den følgende dag, eller ved hjemkomsten.
- Skoleleder/skolepsykolog eller klasselærer/skolepsykolog kontakter den forulykkede elevs forældre personligt for at fortælle om forløbet. Her oplyses forældrene ligeledes om, hvilken forn for støtte/hjælp, der kan tilbydes.
- En anden mulighed for hjælp til bearbejdelse af ulykken, er at kontakte den lokale præst.
- Skolepsykolog og enkle skolens lærer inddrages omkring de børn, hvor netværket er utilstrækkeligt.
- Skolepsykologen følger op på situationen 3-4 uger efter hændelsen.
- Det kan være en mulighed, at lærerene omkring klassen sammen med klassen hvert år på elevens dødsdag og fødselsdag markerer det, hvilket vil have stor betydning for familien, hvis den ønsker det.
- Bearbejdelsen af sorg er vigtig for elevers udvikling både mentalt, socialt og indlæringsmæssigt. Indsatsen fra lærerene lige efter tabet har stor betydning for elevernes videre skolegang
Hvis en elev dør akut uden for skoletiden.
- Den første ansatte ved skolen, der får kendskab til dødsfaldet blandt en af skolens elever, kontakter skolelederen.
- Skolelederens første og vigtigste opgave er at få bekræftet dødsfaldet. Det er vigtigt at undgå rygter, navneforveksling og ukorrekt viden.
- Skolelederen kontakter herefter klasselæreren og skolens øvrige ansatte.
- Skoleleder/klasselæreren tager kontakt til hjemmet for at vise sin/deres deltagelse – og for at få:
- Konkrete facts om, hvad der er sket.
- Oplysninger der må videregives til skolen/eleverne.
- At vide om der er noget, klasselæreren/skolen/fritter kan hjælpe med
- Fortalt om hvordan det tackles på skolen.
- Afklaret om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen
Ved elevens dødsfald:
- Skoleleder/klasselæreren får meddelelsen om dødsfaldet.
- Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som beholder klassen resten af dagen.
- Hvis den afdøde elev har søskende på skolen, skal man også i disse klasser følge sorghandleplanen.
- Skolelederen påtager sig at underrette skolens øvrige personale – også de fraværende kollegaer.
- Skolens øvrige elever informeres af deres klasselærer eller af skoleleder til morgensamling.
- Når alle klasser er underrettet, samles eleverne i skolegården ved flagstangen og flaget hejses på halv. Der afholdes et minuts stilhed.
Forløbet i klassen efter meddelelsen om dødsfaldet:
- Fortæl klassen åbent og direkte om det, der er hændt. Giv tid og plads til elevernes umiddelbare tanker og følelser. Snak med klassen om, hvordan de husker eleven. Tænd lys og hold et minuts stilhed.
- Senere på dagen kan eleverne i klassen tegne eller skrive til den død elev eller dennes forældre. Eleverne kunne lave en ”mindeplanche” med ting, som de husker om den afdøde klassekammerat, efterhånden som de dukker op i erindringen og med mellemrum se om, der er kommet nye ting på den.
- Skoleleder udfærdiger et brev, som sendes til alle elevers forældre samme dag. Brevet fortæller kort om dødsfaldet, og at klassen har været holdt sammen med klasselæreren.
- Klasselæreren ringer senere samme dage til familien, for at udtrykke sin medfølelse og eventuelt aftaler et hjemmebesøg for at aflevere breve, blomster og tegninger fra klassen og skolen. Find ved samme lejlighed ud af, om familien ønsker, at lærere og elever deltager i begravelsen.
Opfølgning på skolen:
- Skoleleder kontakter efter behov skolepsykologen (PPR), sundhedsplejeske og eventuelt præst med henblik på en fremadrettet ”sagabehandling” og akut krisehjælp.
- Klasselæreren samler hurtigst muligt klassens øvrige lærere og fortæller om, hvordan dødsfaldet er bearbejdet i klassen. Sammen aftaler teamet, hvordan klassen i den kommende til bearbejder dødsfaldet. Forældrene holdes underrettet af klasselæreren.
- Har klasselæreren og klassen haft tæt forhold til den afdødes forældre, vil det være en god ide, at opfordre den ene eller begge forældre til at komme over i klassen og fortælle om sygdomsforløbet og dødsfaldet – når de er parate til det.
Ved begravelsen/bisættelsen:
- Tal indgående med den afdødes elevs forældre og respekter deres ønsker vedrørende begravelsen. Hvis forældrene ønsker, at klassens elever og lærere deltager i begravelsen, får eleverne brev hjem om dette. Det vil være godt, hvis så mange som muligt kommer med den dag, da det kan have betydning for bearbejdningen af sorgen. Det er dog frivilligt og intet pres. Det anbefales, at især de mindste elever har en voksen med sig. Tal omhyggeligt med klassen om, hvad der sker ved en begravelse/bisættelse, uanset om eleverne skal deltage eller ej.
- På selve dagen holdes klassen sammen med klasselæreren. Børn som har brug for mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det.
- Der flages på halv på skolen på selve begravelsesdagen.
- Ceremonien følges op med samtale og anden bearbejdning i klassen de følgende dage f.eks. med besøg af præsten.
Den generelle opfølgning på skolen og i klassen:
- Det er vigtigt, at klasselæreren får støtte og hjælp af kollegaerne. Der bør være en ”ressource gruppe” på skolen, der vejleder og videregiver erfaringer fra lignende hændelser. Ressource gruppen kunne bestå at skoleleder og 2 andre lærere.
- Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. Skyldfølelsen er en typisk sorgreaktion hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan tillade sig at lege og have det sjovt, eller den resulterer i ”magisk tænkning”: Døde hun/han på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er (professionel) rådgivning og vejledning meget vigtig.
- Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med dødsfaldet, vil fortsat have stor betydning. Man kan tænke på eleven på dennes fødselsdag.
- Snak eventuelt med forældrene om børnenes reaktioner på næste forældremøde eller under skole/hjem samtalerne.
Ved en ansats dødsfald
Meddelelse til skolen
- Skoleleder eller en nærtstående kollega modtager beskeden om dødsfaldet og de nærmere omstændigheder. Skoleleder forhører sig om familiens ønske med hensyn til hvem, der kan informeres om dødsfaldet, og hvor meget.
- Kollegaerne underrettes hurtigst muligt fra morgenstunden, inden de går til undervisning. Der ringes til de tætteste samarbejdspartnere, som eventuelt ikke er tilstede når meddelelsen gives.
- Det er vigtigt, at kollegaerne får en åben og ærlig besked om dødsfaldet og omstændighederne, til hjælp for den fælles bearbejdelse og eventuel decideret sorgbehandling.
- Der tages stilling til, om der er kollegaer, der har behov for at der ydes hjælp fra PPR.
Fritagelse for undervisning.
- De kollegaer, der har brug for tid til at reagere og samle tankerne, må vente med at gå til time, indtil de kan magte det. Skoleleder organiserer pasning af de berørte klasser imens.
- Samtidig skal det afklares og organiseres, hvordan den afdødes klasse/klasser får besked om dødsfaldet.
Besked til elever og hjemmene om dødsfaldet.
- Den af klassens lærere, der har tættest kontakt med eleverne i den pågældende klasse, går til klassen for at give den besked om dødsfaldet.
- Skolens øvrige klasser får besked om dødsfaldet af den lærer, som klassen har fra morgenstunden.
- Det er vigtigt, at være åben og give god tid til at besvare spørgsmål, samt lytte opmærksomt og svare ærligt.
- Læreren skriver sammen med skoleleder et brev til klassens forældre, som mailes til forældrene samme dag.
Mindehøjtidelighed.
- Op af formiddagen giver skolederen besked til hele skolen om, at alle på et givent tidspunkt samles til en mindehøjtidelighed for den afdøde lærer. Når alle er samlet, vil skoleleder siger nogle ord til minde om den afdøde.
- Skoleleder eller en lærer, der stod afdøde nær, kan vælge en sang eller salme, der synges, efter flages er hejst på halv.
- Hvis mindehøjtideligheden finder sted en anden dag en den, hvorpå meddelelsen om dødsfaldet blev givet, skal alle elever have brev med hjem om, at der har været afholdt en mindehøjtidelighed.
- Brevet skal være skrevet med samtykke fra den afdødes familie.
Begravelse/bisættelse.
- Skoleleder eller en lærer, der kender afdødes familie, tager samme dag kontakt til familien for at fortælle, hvad skolen har gjort for at mindes den afdøde kollega. Skolen bør ligeledes forhøre sig, om familien ønsker at skolen deltager ved begravelsen og i hvilken udstrækning, der kan deltage elever i højtideligheden.
- Skoleleder eller en nærtstående kollega holder fortløbende kontakt med familien.
Nekrolog.
- Skolelederen og kollegerne overvejer i fællesskab indrykning af en nekrolog i avisen.
Hvis en ansat mister en nærtstående person
- Skoleleder informerer skolens øvrige medarbejdere samt alle elever.
- Skoleleder eller en nærtstående kollega holder sig løbende i kontakt med den pågældende lærer.
- Afhængig af den pågældende læreres relation til afdøde overvejes der, om der skal sende en buket til begravelsen/bisættelsen.
Børns sorgreaktioner
2-4 år.
Små børn opfatter ikke døden som endelig. De forstår ikke dødens langsigtede betydning og reagerer ikke på den første besked om, hvad der er sket. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: kommer far/mor ikke snart hjem igen? Hvor er far/mor henne? Hvad laver far/mor? Små børn plages af stærke skyldfølelser, som ikke er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faren/moren er syg, fordi de sagde: ”dumme far/mor”.
5-10 år.
Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanlig, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm eller tv. Børn i denne alder kan være mere optaget af retfærdighed over det, der er sket, nemlig det at ”onde” ting sker med ”gode” mennesker. Børn i denne alder behøver ofte konkrete udtryk i form af ritualer, billeder, gravsted osv. som støtte i deres sorgarbejde.
11-
Fra 10 års alderen bliver børns forestillinger efterhånden abstrakte, og de bliver i stand til at forstå mere af et dødsfalds landsigtede betydning. Der reflekteres meget over retfærdighed/uretfærdighed, over skæbnen og over det overnaturlige. Sammen med de ændringer, der sker på det biologiske, psykologiske og sociale plan, kan dødsfald i puberteten føre til relativt stærke reaktioner.
Børn som voksne reagerer ikke på en og samme måde på dødsfald, der er naturligvis store variationer.
Almindelig umiddelbare reaktioner.
- Chok og vandtro
- Forfærdelse og protest
- Apati og lammelse
- Fortsættelse af sædvanlig aktivitet
Almindelige sorgreaktioner.
- Angst
- Stærke minder
- Søvnforstyrrelser
- Tristhed, længsel og savn
- Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
- Skolevanskeligheder
- Fysiske gener (f.eks. hjertebanken, muskelspændinger, rysteture, kvalme, opkast)
Andre mulige sorgreaktioner.
- Regressiv adfærd
- Social tilbagetrækning
- Fantasier
- Personlighedsforandringer
- Fremtidspessimisme
- Spekulationer over årsag og mening
- Vækst og modning
Følelsesmæssige reaktioner.
Det følelsesmæssige forsvar, som træder i kraft ved forældres død, ses normalt umiddelbart efter barnet får beskeden – få græder, nogle begynder at le og mange bliver utroligt direkte og praktiske. Der er et stærkt behov for at holde det skete på afstand, så barnet gradvist kan fordøje det. I tilfælde af manglende tolerance over for stærke følelser, kan tankerne omkring hændelsen skubbes ud af bevidstheden i længere perioder, så opførslen vil være som ellers.
Stærke følelser kan godt vise sig i andre situationer, hvis barnet f.eks. ser en film, læser en bog eller hører om andre, som har det ondt. Så kan følelserne være stærkere end situationen burde kræve. Følelserne vises da isoleret fra dødsfaldet.
Genforeningsfantasier er udbredte, og børn kan udtrykke ønske om at dø, for at blive genforenet med den afdøde. Den døde kan være til stede i børns tanker hyppigere og længere end hos mange voksne. Idealisering af forældre efter deres død kan blive et specielt problem for børn, fordi de ikke tillader vreden mod den døde kommer til udtryk. Denne vrede vil så i stedet kunne rettes udad mod omgivelserne.
Når gode venner mister forældre, gør det børn sårbare for tanken om, at dette også kan ske for dem – deres mere eller mindre udviklede illusion om usårlighed bliver erstattet med utryghedsfølelse og erkendelsen af, at de selv kan rammes. Når børns forældre dør ved vi, at dette fører til mange spørgsmål i vennernes hjem.
Skolebørn har et større repertoire af mestringsstrategier at møde dødsfald med, end de mindre børn har. De kan skabe sig indre handlingsplaner, som gør dem mere ”usårbare”: ved at ændre, omgøre, reversere eller hævne hvad der er sket, kan de modvirke oplevelsen af hjælpeløshed.
Samtidig ser vi, at børnene kan få tillægsproblemer, fordi der stilles andre krav til dem end de mindre børn. De skal være stærke osv. Børnenes skolepræstationer kan påvirkes både pga. hæmning af den spontane tanke, og fordi påtrængende minder kan føre til koncentrationsproblemer. Her kan nedsat stemningsleje naturligvis også føre til mindre tankemæssig aktivitet.
Hvad gør sorgen værre
Voksnes håndtering af dødsfald kan medfører problemer. Når forhold holdes skjult, eller barnet ikke informeres ordentligt om omstændighederne omkring – samt årsagerne til dødsfaldet, kan fantasierne let få grobund. I det hele taget kan de voksne bidrage til en forværring af børns situation ved at udelukke børnene fra de voksnes verden.
Arten af dødsfald vil også indvirke på børns sorg. De pludselige dødsfald er de sværeste at forholde sig til. De giver ingen tid til forberedelse på det mentale plan, og en del af trygheden i verden bliver pludselig revet væk.