Værdigrundlag

Værdigrundlag:

Trivsel: Vi mener, at elevernes trivsel er grundlæggende for udvikling. Trives barnet ikke, har det ikke overskud til at lære. Elever, lærere og forældre har sammen ansvaret for at hvert enkelt barn har det godt i skolen.

Faglighed: Vi anerkender, at alle børn er forskellige og lærer på forskellige måder og i forskellige tempi, og undervisningen tilrettelægges derefter.

Sundhed: Vi mener, at fysisk trivsel er lige så vigtigt for læringen som psykisk trivsel. Derfor vil bevægelse være en naturlig del af hverdagen, og skolen vil have en tydelig kostpolitik.

Lokal forankring med globalt udsyn: På Ingstrup Trivselsskole tror vi på vigtigheden af nærhed og tryghed. Når man kender sig selv og er tryg, har man overskud og mod til at skue ud og tage aktivt del i de demokratiske processer i lokalsamfundet såvel som i den pulserende globaliserede verden, der omgiver os.