Personale i Trivselsbørnehaven

Leder af Ingstrup Trivselsskole og -børnehave Susanne Dragsbæk Rasmussen

Sanne er uddannet fra Skårup Statsseminarium i 1995. Hun har både arbejdet som højskolelærer, friskolelærer og har senest været i folkeskolen. På Trivselsskolen underviser Sanne i matematik, idræt og musik, og desuden forestår hun morgensang. Sanne bor i Saltum med sin kæreste og tre børn, og i sin fritid spiller hun en masse musik.

2015-03-09 08.45.42


Pædagogisk leder Maibritt Borup

Maibritt er uddannet fra UCN Hjørring i 1988 og har siden arbejdet i børnehave i 20 år både som pædagog og leder. Hun har desuden været ansvarshavende pædagog i Trivselsskolens Fritter og kender derfor særdeles godt de børn og det personale, der færdes på skolens og børnehavens område.

personale 006

 


Pædagog Helle Bach

Helle er uddannet i 1992 fra UCN Hjørring. Hun har tidligere været souschef i en børnehave, ligesom hun også har arbejdet i udebørnehave og fritidsordning. Helle er først og fremmest pædagog i Trivselsbørnehaven, men arbejder også i Trivselsskolens Fritter.

personale 007

 


Pædagog Jette Nørgaard

Jette er uddannet fra UCN Hjørring i år 2000. Jette har siden arbejdet i både børnehave og SFO  – de seneste mange år  i Ingstrup Integrerede Institution som souschef.  På Trivselsskolen er Jette lærer i 0. klasse,  og hun har også enkelte timer 1./2. klasse samt i Trivselsbørnehaven. Jette bor i Ingstrup med sin mand og to børn.

personale 004


Pædagogmedhjælper Jakob Brandborg Krogh

Jakob har arbejdet som pedel fra 1986-2015 og er nu pædagogmedhjælper i Trivselsbørnehaven. I sin fritid er han bl.a. instruktør for et børnehold og et herrehold i Brønderslev Gymnastikforening. Jakob bor i Brønderslev; han er gift og har 4 voksne børn og 8 børnebørn.

DSC_0066 (1)


 

Pædagogmedhjælper og vikar Helle Anna Libak

Helle Anna er sproglig student og har i mange år arbejdet som faglig sekretær og senere valgt til næstformand inden for dansk fagbevægelse. Hun er pædagogmedhjælper i børnehaven, Fritteren og vikar begge steder. Helle Anna bor i Ingstrup med sin mand.

2015-03-26 13.18.37


Pædagogmedhjælper Tobias Simonsen

Tobias bor i Saltum og påtænker at starte på pædagoguddannelsen til foråret. Han fungerer som pædagogmedhjælper i både børnehave og fritter. Udover sit arbejde på Ingstrup Trivselsskole og -børnehave, hjælper Tobias også sine forældre på deres institution for misbrugere.

DSC_0095

 


Pedel Allan Vester Lassen

Allan bor i Saltum med sin kone; han er far til tre piger. Allan ejer et handelsfirma, som bl.a. forhandler brændstof. Derudover spiller han i et orkester i sin fritid og er glødende veteranbilentusiast.

2015-03-09 08.42.04